Presenco presencosport.dk · post@presencosport.dk · 7550 6011

God service, bedre råd - bedste sortiment!

Sådan gør du din boldmaskine sæsonklar 🎾

 
Tennissæsonen 2023 er lige rundt om hjørnet, og i den forbindelse er det ikke kun tennisbanerne som skal gøres sæsonklar. Hvis du og din tennisklub har en boldmaskine, er det også vigtigt at sikre sig at den er klar til sæsonen. 

I det følgende vil du blive præsenteret for nogle punkter, som du med fordel kan tjekke inden sæsonstart 🎾

✔️ Støv fra grusbanerne og luv fra boldene medfører automatisk skidt inden i boldmaskinen, som kan påvirke bl.a. motorer og sensorer i boldmaskinen. Det er derfor vigtigt regelmæssigt at støvsuge maskinen og tørre udskyderhjulene løbende igennem tennissæsonen. Dette for at undgå glatte udskyderhjul og dermed at boldene sætter sig fast i boldmaskinen.

✔️ Kontrollér tilstanden af udskyderhjulene og om de trænger til at blive rengjort. Hvis hjulene ser glinsende ud og har en glat overflade, kan de rengøres ved hjælp af metoderne vist her. Det er også muligt at udskyderhjulene trænger til en udskiftning, da de er en sliddel.

✔️ 
Kontroller hvor længe batteriet holder. Dette kan gøres ved at oplade batteriet fuldt og lade maskinen køre. Derefter skal du tage tid på hvor lang tid, der går, før maskinen giver en fejlmeddelelse om lavt batteri. Maskinen skal indstilles til maksimal hastighed, og skal køre i mindst 2,5-3 timer hvis batteriet er godt. Batteriet er en sliddel som kan udskiftes, såfremt det løber tør for batteri for hurtigt.

✔️ Samtidig med at du tester batteriets tilstand, kan du med fordel skyde en kurvfuld bolde afsted. Dette både for at teste boldenes tilstand, men også for at teste boldmaskinens forskellige programmer. Samtidig kan du kontrollere om fjernebetjeningen virker korrekt - husk at teste fjernbetjeningen på afstand fra maskinen. Batteriet i fjernbetjeningen kræver også udskiftning over tid.

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du oplever problemer med din boldmaskine. Vi vil dog ofte anbefale at få fejlsøgt maskinen ved en lokal elektriker, hvis du oplever problemer med batteriets levetid eller oplader. Det kan spare både tid og penge, da vi selv benytter en ekstern elektriker til dette.

Omhandler problemet ikke batteriet, kan vi ofte med hjælp fra et billede eller en video udlede, hvad der kan/skal gøres ved egen kraft eller hvilken del, som kan være defekt 🎾 

Husk at du frem til og med d.16/02-2023, spare 10% på din ordre med rabatkoden "Boldmaskine10" 🎾

Mange tennishilsner

Team Presenco Sport

Med en AC adapter kan du sætte
din boldmaskine direkte til strøm.
Du behøver derfor ikke tænke på,
om dit batteri løber tør for strøm
Beskyttelsesovertræk som kan modvirke
støv og fugt, på og i maskinen.
Vi anbefaler at din boldmaskine dækkes til
når den står ubrugt
Oplever du at boldene ikke skydes korrekt ud,
kan det være nødvendigt at skifte udskyderhjulene.

  Hvis batteriet er gået i stykker eller
du gerne vil have et at skifte med,
       har du her mulighed for at købe et nyt
Her har du muligheden for at købe en ny
  hvis den er blevet væk eller gået i stykker.
Spinfire låget er designet
  til at forhindre tennisbolde i at falde ud 
af boldbeholderen, mens maskinen flyttes.
Denne leveres som standard med din maskine,
men det er muligt at købe en ekstra,
hvis det er nødvendigt.
Spinfire fast charger oplader et tomt batteri på
3-4 timer, mens standardopladeren tager 11 timer